I denne artikel får du en introduktion til, hvordan TID beregner dit flextal pr. måned. Altså den tid du arbejder for meget eller lidt i en måned i forhold til det timeantal pr. måned, du er ansat.
TID udregner et flextal på grundlag af den tid, du har registeret pr. måned, og holder det op i mod det antal timer, du er ansat til at arbejde pr. måned.
Som fuldtidsansat (37 timer i ugen) er det 160,3 timer pr. måned.
De 160,3 timer pr. måned er udregnet ud fra, at der i gennemsnit er 4,33 uger på en måned fordelt over 1 år (4,33 x 37 timer = 160,3 timer i måneden).
Dit flextal bliver udregnet ud fra feltet "Udregnet timer pr. måned". I appen finder du det tal under tandhjulet øverst til højre og din ansættelse.
I webversionen kan du finde det under punktet "Ansættelse" og fanen "Stilling".
I eksemplet her har personen 120,23 timer pr. måned.
Hvordan og hvornår udregnes din flex
Da TID udregner dit flextal ud fra det antal timer, du skal arbejde på en måned, og det antal timer du har registeret i en måned, bliver dit flextal først udregnet, når din leder/administrator godkender din måned.
Det betyder, at du i appen ikke kan se dit flextal, før måneden er gået, og dine timer er godkendt af din leder.
Når en måned er godkendt, vil det +/- i antal timer, du har den pågældende måned, regnes sammen med det, der allerede stod på flexkontoen.
Note: Administrator/leder har mulighed for at justere antallet af flextimer. Eksempelvis hvis der er lavet en specifik aftale omkring, hvordan din overtid håndteres (udbetaling eller f.eks. tilladt ekstra arbejdstid jf. overenskomst).
I webversionen af TID (tid.dkm.dk) kan du i højre side af dit månedsregnskab se din flexsaldo - det samlede antal timer du har +/- i flex.
På godkendte måneder kan du se beregningen på flex på den valgte måned.
Herunder et eksempel hvor der på den valgte måned var en saldo på 0 ved opstart og ved månedens udgang et minus på 0,7 time.
Har din leder lavet en justering på dit flextal, vil det også fremgå her.
I eksemplet herunder til venstre er der justeret med et plus 4 timer. Holder du musen over tallet ud for justeringen, vil du få mere info (hvornår der er justeret og evt. kommentar på justeringen (se billede herunder til højre)).
Dit flextal påvirkes af den enkelte måned
Da det varierer, hvor mange hverdage der er i den enkelte måned på et år, betyder det, at du vil kunne opleve, at dit flextal for måneden går i +/- for en måned, selvom du faktisk har arbejdet, det du skal - dag for dag.
Antallet af dage i en måned varierer mellem 28, 30 eller 31 dage.
Arbejder du kun hverdage, afhænger tallet også af, hvordan hverdagene falder på i den enkelte måned.
Eksempelvis er der i september 2024 30 dage, der er fordelt på 9 lørdage/søndage og 21 hverdage. I oktober er der 31 dage med 8 lørdage/søndage og 23 hverdage. Det giver 2 fulde arbejdsdage mere i oktober end i september. Det betyder, at du vil opleve, at din flex-balance går lidt i minus i september, mens den går i plus i oktober, selvom du hver dag/uge arbejder "det, du skal".
Hvorfor regner TID ikke min flex på ugebasis?
I første omgang er TID lavet som et værktøj til rent at registrere arbejdstid.
Systemet indeholder ikke oplysning om din arbejdsplan (endnu). Dvs. at TID ikke ved, hvilke dage i ugen du skal arbejde - f.eks. hvis du har en fast fridag, som ikke er i weekenden (f.eks. mandag).
Disse oplysninger skal systemet bruge, hvis det skal være muligt at udregne din flex på anden vis end månedsbasis - f.eks. pr. uge.
Flex udregnet pr. uge
Mange kan lide at have overblik over deres timer pr. uge.
Hvis du ønsker det, er vores anbefaling, at du selv holder et overblik.
Du kan f.eks. bruge timetallet fra TID til at regne timer sammen pr. uge og have et selvstændigt overblik andetsteds, som kører på ugebasis.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.