Når du bruger appen TID Danmark har du en række forskellige muligheder for at lave tidsregistrering.
I det følgende kan du læse mere om de enkelte muligheder:
- Start/hjemskærmen
- Tjek ind og ud funktion
- Registrer tid (start- og sluttid eller antal timer)
- Oversigt - få overblik over dine timer på en måned
- Fravær - registrer ferie, sygdom og orlov
Start/hjemskærmen
Når du er logger ind/åbner appen vil dette skærmbillede være det første du møder. Herfra har du adgang til en række muligheder beskrevet i de næste afsnit af vejledningen.
Øverst på skærmen vil du have en oversigt over dagens arbejde, hvis du bruger funktionen til at tjekke ind/ud i løbet af dagen.
Derudover er der genveje til de forskellige funktioner, appen indeholder. Disse er beskrevet i de følgende afsnit.
Tjek ind/ud funktion
Hvis du gerne vil bruge muligheden for at tjekke ind og ud (når du møder ind og går hjem igen), kan du gøre det ved at trykke på "tjek ind" knappen.
Arbejder du flere steder (som bruger TID), har du mulighed for at vælge, hvor du er tjekket ind (hvilket sogn/provsti).
Du skal også vælge om, det er 'normal' arbejdstid, eller om din arbejdstid skal specificeres på et projektornummer som f.eks. kommunikation, administration, planlægning osv. (dette kræver at din administrator har opsat denne funktion).
Arbejder din kirke ikke med projektkoder, springer du blot feltet over.
Når arbejdsdagen er slut, kan du tjekke ud, og din arbejdstid for dagen er registeret. Skal du arbejde flere gange i løbet af en dag, kan du naturligvis blot tjekke ind igen, når det er blevet tid til at arbejde igen.
Glemt at stemple ud? Hvis det er samme, dag kan du blot klikke på "Tjek ud" og rette tidspunktet, du stoppede med at arbejde, inden du trykker på "Tjek ud" nederst.
Er det en eller flere dage senere, vil du i oversigten kunne se, at du har en registrering, der ikke er afsluttet, ved at den er markeret med et rødt udråbstegn (se billede efter teksten).
Her kan du klikke på datoen og dernæst klikke nederst på den pågældende registrering for at vælge et sluttidspunkt.
OBS: Du vil ikke kunne indsende din måned, hvis du har dage, hvor du ikke har fået sat et sluttidspunkt.
Registrer tid (start- og sluttid eller antal timer)
Foretrækker du blot at indtaste dine timer kan du gøre dette ved at vælge "Registrer tid".
Her kan du både vælge blot at skrive antal timer på en dag, men du kan også vælge at indtaste dine komme og gå tider.
Så regner appen selv ud, hvor mange timer du har arbejdet.
Oversigt - få overblik over dine timer på en måned
Oversigt fortæller dig, hvor mange timer du har registeret i denne måned, og antallet af fraværstimer du har haft (ferie, sygdom og orlov).
Ved klik på oversigten får du en kalenderoversigt, hvor du kan se, hvad du har registeret på de enkelte dage i en måned.
Her kan du klikke på den enkelte dag i oversigten og registrere tid på den dag via "tilføj timer" eller "tilføj fravær."
Forklaring på symboler på oversigten
(et tal) = det antal timer du samlet set har arbejdet på den enkelte dag (dvs. kan godt være fordelt på, at du har arbejdet to gang i løbet af en dag).
= fravær (ferie, sygdom og orlov)
= dage hvor der er en uafsluttet tidsregistrering (du er tjekket ind, men har ikke tjekket ud)
= flere forskellige registreringer på dagen
Fravær - registrer ferie, sygdom og orlov
Under "Fravær" har du overblik over ferie, sygdom og orlov. Her kan du indtaste dage, du været syg (inkl. barnets 1. og 2. sygedag) samt ønsker om ferie og orlov.
For alle tre typer af fravær gælder det, at din leder/administrator skal godkende fraværet.
Du vil under fravær have en oversigt over dit fravær og have mulighed for at oprette nyt fravær.
På hver "fravær" vil du kunne se status på fraværet, så du kan se, om din leder har godkendt det.
OSB. Appen er til registrering af fravær. Du bør derfor altid aftale/melde fravær, f.eks. ved sygdom til din leder på anden vis.
Profil/indstillinger
Øverst til højre på startskærmen har du adgang til den information, der registreres på dig som bruger af TID.
Her vil du kunne se info på din stilling (antal timer pr. uge m.m.).
Disse kan du ikke redigere i, men det er grundlaget for systemets beregning på bl.a. din flexsaldo (som du først vises ved godkendelse af den indsendte måned).
Er der oplysninger, som ikke fremgår korrekt, skal du kontakte din administrator/leder.
Godkend en måned
Når en måned er ovre, vil du på start/hjemmeskærmen få en notifikation om at huske at indsende timerne for den forgangne måned.
Her vil du kunne klikke videre på "Send nu".
Da din administrator skal godkende de enkelte måneder, vil du i appen kunne se status for den enkelte måned.
Inden du sender sender din måned afsted, får du en opsummering på, hvad der er registreret af timer fordelt på arbejdstid og fravær.
Tidligere måneders timeplaner vil du kunne finde via månedsoversigten, hvor du har mulighed for at bladre til tidligere måneder.
Når din månedsplan er godkendt af administrator, vil du på de enkelte måneder kunne se en flexsaldo for den enkelte måned.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.