Det er let at lave små billedserier med overgange i hjemmesidesystemet - vi kalder det for en ”Billedrotation”. Andre bruger navnene billedserie eller billedkarussel.
Der er såmænd blot tale om en række billeder, der skifter.
1. Klik på det lille ikon ”+ Indhold”, der hvor du gerne vil have billedrotationen placeret på siden.
2. Klik på fanen "Funktioner”.
3. Klik på elementet ”Billedrotation”.
4. Nederst kan du klikke på Tilføj billeder for at vælge de billeder, der skal vises i billedrotationen.
Tilføj billeder ved at klikke på ”Tilføj billeder”. Når du klikker på knappen, åbner du fillisten.
6. Klik billedet du skal bruge, eller alternativt”+”-tegnet ud for de billeder du skal bruge. Så tilføjes de til listen af billeder, der skal bruges, og du kan tilføje flere på en gang.
Skal du bruge alle billeder fra listen, kan du med fordel klikke på den stiplede firkant, hvorunder du finder "Markér alle" og "Skift valg". Når du har valgt billeder, lukker du vinduet med fillisten.
7. Nu står billederne listet.
Klik på det enkelte billede, hvis du ønsker at tilføje billedtekster (tekst under billedet) og alternativ-tekster (webtilgængelighedsbeskrivelse)
8. Lav indstilling for, hvordan dine billeder skal vises
Vis billedtitel: Sætter tekst under billedet. Billedtitlen sættes på det enkelte billede på listen.
Vis pile: Giver mulighed for at sætte små pile på billedrotationen, så brugeren selv kan bladre i billederne.
Bredde: Hjemmesiden laver automatisk billedrotationen i den størrelse, der er plads til på den valgte placering. Hvis du ønsker at tilføje en anden bredde, gøres det her. Størrelsen er angivet i pixels.
Klik-forstør: Kryds af hvis billederne skal åbne i forstørret udgave, når brugeren klikker på dem.
Bevægelse: Vælg mellem to forskellige indstillinger for overgangen mellem de enkelte billeder.
Skift efter antal sekunder: Indstil hvor ofte billederne skal skifte - mellem 3 og 15 sekunder. Brug slideren eller indtast antallet.
Stop animation når musen er over: Vinger du af i dette felt vil billederne stoppe med at skifte, hvis den besøgende holder musen hen over billedet.
9. Slut af med at trykke på ”Gem” øverst på siden efterfulgt at knappen "Se" for at se resultatet på hjemmesiden.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.