Indsæt billedrotation på hjemmesiden
Se videoguiden eller følg vejledningen nedenfor for at lave et slideshow med billeder på din 3S-hjemmeside.
Vejledningen tager udgangspunkt i, at du har valgt en side, hvor du vil tilføje indhold, og nu står overfor at vælge hvilken type indhold du vil have.
Plugin'et findes under "specielle elementer" som vist herunder.
Under fanen "Generelt" kan du give din rotation en overskrift. For at tilføje billeder til rotationen går du ind i "Plugin" og klikker på "Tilføj billede". Dette åbner et nyt vindue.
I det nye vindue ser du en oversigt over filerne på hjemmesiden.
Efter at du har valgt den mappe hvori de ønskede billeder ligger, kan du vælge hvilke billeder, der skal med i rotationen. Når du har udvalgt dine billeder, klikker du på "Importér selektion".
Alle billederne du har valgt, bliver nu åbnet i det oprindelige vindue. Hvert billede har nogle egenskaber kaldet "Billede metadata", hvor du kan tilføje en titel til billedet eller kort beskrivelse. For at skrive i felterne skal du klikke af i boksene ud for hver enkel.
Når du har givet billederne de ønskede informationer, kan du minimere billedets egenskaber ved at klikke på den lysegrå bjælke ud for hvert billede.
Når billedernes egenskaber er "foldet sammen" kan du rykke rundt på rækkefølgen hvori billederne vises. Det kan gøres ved at flytte musen over de tre streger ud for et billede og "trække" billedet til den ønskede position. Det øverste billede bliver vist først, og det nederste til sidst.
Under billederne kan man konfigurere forskellige indstillinger såsom bredden af billedrotationen og "Klik-forstør"
For at bestemme, hvor lang tid hvert billede skal vises skal du klikke på fanen "Bevægelse". Her kan du vælge bevægelsestypen og angive visningstiden i millisekunder (1 sekund = 1000 millisekunder).
Herefter kan du gemme elementet og se din nye billedrotation.
God fornøjelse!
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.