Opsætning
DKMs support tager sig af det praktiske vedrørende sammenkoblingen mellem din 3S hjemmeside og Medarbeideren. Som udgangspunkt er det altid sat op, men er du i tvivl, så er du velkommen til at kontakte DKMs support.
Ring til tlf. 87 40 37 03 (man-torsdag kl. 10.00-15.00 og fredag kl. 10-14.00) eller skriv til support@dkm.dk.
Visning på hjemmesiden
På hjemmesiden er det selvfølgelig muligt at lave én samlet kalendervisning, men I kan også lave specifikke visninger. Eksempelvis en visning på siden om babysalmesang, der kun viser de næste seks gange af babysalmesang i kalenderen. Til de forskellige visninger bruges Medarbeiderens ”Labels”, og det er derfor meget vigtigt, at de enkelte begivenheder, der sendes til hjemmesiden, er tildelt en label, hvis du ønsker kategoriserede visninger på hjemmesiden.
Info om opsætningen
For at Medarbeideren og 3S-hjemmesiden kan tale sammen, opretter DKM support en bruger i Medarbeideren, der hedder ”web.jeres navn”. Denne bruger må ikke slettes. Derudover er der oprettet en ”fælles ICal” med navnet ”Til hjemmesiden”. Denne må ej heller slettes. I 3S under menupunktet ”Fast info” ligger indtastet brugernavn og adgangskode på ”web.jeres navn” brugeren. Her gælder det også, at disse oplysninger ikke må ændres.
Visning af placering/lokale på begivenheder
Når begivenhederne vises på hjemmesiden, indsættes der nederst i beskrivelsen af begivenheden en linje med ”Foregår i: + lokalets navn” (kræver, at der er tilføjet et lokale til aftalen). Du indsætter i administrationen under det enkelte lokale i feltet ”Publicér navn” de lokaleoplysninger, du ønsker der skal vises på hjemmesiden. F.eks. kirkens navn og adresse.
Ønsker du ikke, at der i begivenhederne på hjemmesiden vises ”Foregår i: xxx”, kontakter du blot supporten, som kan fjerne denne visning.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.