Administrator: Denne rolle giver adgang til alt i Medarbeideren. Dvs. at man som administrator kan oprette andre brugere, lokaler, labels, funktioner, skabeloner og meget mere. Rollen giver automatisk også adgang til feltet ”Følsomme oplysninger”.
Bruger: Denne brugerrolle er den mest almindelige. Her får brugeren fuld adgang til kalenderen og kan oprette, redigere og slette egne og fælles aftaler i kalenderen. Rollen giver ikke adgang til at oprette grupper i kontaktmodulet. Dette kan gøres af administratoren, og ellers kan man lave sin egen brugerrolle i administrationen, hvor man åbner for at andre brugere end administratorer kan oprette grupper.
Begrænset bruger: En bruger med denne brugerrolle kan kun redigere, slette og oprette egne aftaler i kalenderen.
Gæst: En gæstebruger har kun såkaldt ”kiggeadgang”. Dvs. at en gæstebruger ikke kan oprette, redigere eller slette noget i Medarbeideren.
Følsomme oplysninger: Denne brugerrolle er en tillægsrolle, der giver adgang til at se feltet ”Følsomme oplysninger” og "CPR-feltet". Tildel denne oveni brugerrollen til de brugere i kalenderen der har behov for at få adgang til disse to felter. Dette gælder også for administratorer.
Credo: Denne brugerrolle bruges endnu ikke aktivt i Danmark. Credo er en App, der kan bruges til håndtering af frivillige i forbindelse med tjenester og arrangementer. Kontakt Niels Thomassen (nt@dkm.dk), hvis det er noget, din organisation er interesseret i.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.