Kalenderfunktionen giver dig mulighed for at oprette begivenheder og få vist dem på din hjemmeside.
Når tidspunktet for begivenheden er passeret, vil den ikke længere vises på hjemmesiden.
I indstillingerne kan du vælge en af to mulige udseender/layouts på oversigten over begivenheder. en med billeder og en uden.
Der er tre menupunkter under ”Kalender” i menuen længst til venstre på siden:
Opret begivenhed: Her kan du oprette en ny begivenhed i din kalender.
Begivenheder: Her får du vist alle de begivenheder, du har oprettet i din kalender.
Opret kategori: Som standard er der oprettet to kategorier – foredrag og gudstjeneste. Det bruger du, hvis du på en side vil have vist en kalender, der kun indeholder foredrag, og på en anden side kun vil have vist gudstjenester.
Du kan selv oprette flere kategorier her.
Opret begivenhed
1. Klik på ”Opret begivenhed” i menuen.
2. Udfyld følgende felter:
Overskrift: Skriv en fængende overskrift til din begivenhed.
Dato og tid: Vælg, starttidspunkt og dato for din begivenhed. Du kan bruge dato-/tidsvælgeren, men du kan også skrive tidspunktet. Skriver du blot datoen, sættes tidspunktet automatisk til 00.00. Du kan også skrive tidspunkt og dato således:
09.00 25-10-20
09.00 25/10-20
OBS: Husk mellemrum mellem tidspunkt og dato!
Begivenhed slut: Det tidspunkt din begivenhed slutter. Dette felt er påkrævet, men du kan vinge af i feltet ”Skjul sluttidspunkt”, hvis du ikke ønsker, at begivenheden skal vises med et sluttidspunkt på hjemmesiden.
Koncentrat: Indledende tekst til din begivenhed. Denne tekst vises i oversigten af begivenheder på din hjemmeside (med mindre andet er indstillet). Når du klikker ind på en begivenhed, så vil teksten vises øverst.
Tekst: Brødtekst - beskrivelse af begivenheden. Eksempelvis: Hvem kan deltage, hvordan deltager man, koster det noget?
OBS: Felter der skal udfyldes er markeret med et udråbstegn
3. Tilføj billede til din begivenhed
Vælg fanebladet ”Medie” og ”Tilføj mediefil” og tilføj et billede.
4. Vælg kategori
Ønsker du at bruge kategorifunktionen i kalenderen, skal du vælge en kategori til den enkelte begivenhed. En begivenhed kan godt blive vist i flere kategorier.
5. Afslut med at gemme din begivenhed.
Tip: Når du har gemt, kan du oprette en ny begivenhed ved at klikke på
Send til sogn.dk (kun for kirker)
1. Når du har oprettet eller redigeret en begivenhed, klikker du på fanebladet ”sogn.dk”.
I feltet ”Sogn.dk” vises dit sogns navn. Dækker din hjemmeside flere sogne, vil du i feltet kunne vælge, hvilket sogn den pågældende begivenhed holdes i.
2. Vælg om begivenheden er en gudstjeneste eller et arrangement.
Udfyld felterne. Har du valgt ”Gudstjeneste” skal der udfyldes med: Kategori, Præst og Kirke.
Oplysningerne i disse felter hentes fra sogn.dk, og det er derfor styret derfra, hvad der vises i dem.
Hvis ikke der er en præst tilknyttet, kan du skrive prædikantens navn i feltet ”Prædikant navn”, og hvis det ikke foregår i kirken, kan du skrive et andet sted i kassen under.
Indberet deltagere via SMS: I dette felt har du mulighed for at udfylde mobilnummer til kirketælling.
Link for mere information: I dette felt har du mulighed for at indsætte et link, hvor folk kan læse mere.
3. Klik på Gem.
Fra du gemmer en begivenhed i hjemmesidesystemet, kan der gå op til 10 minutter, før den vises på sogn.dk - så hav tålmodighed.
På fanebladet sogn.dk kan du på den enkelte begivenhed se, om den er sendt til sogn.dk. Er den endnu ikke oprettet på sogn.dk, vises beskeden ” Begivenheden er endnu ikke synkroniseret.”
Er begivenheden oprettet på sogn.dk, vises beskeden ”Begivenheden er synkroniseret”
Der vil også komme beskeder, hvis du ændrer dato og tidspunkt for begivenheder, der er hændt, og som er synkroniseret til sogn.dk.
Kalenderoversigt
Klikker du på menupunktet ”Begivenheder” i menuen længst til venstre, får du en oversigt over alle de begivenheder, du har oprettet i kalenderen:
Rediger begivenheden
Du får her samme redigeringsmuligheder, som da du oprettede begivenheden.
Vis/skjul begivenheden fra din hjemmeside
Slet begivenhed
Bemærk at begivenheder automatisk forsvinder fra hjemmesiden, når begivenheden er hændt.
Flere valg
Se information om begivenhed, opret en ny begivenhed og kopiér eller klip begivenheden.
Kategorier
Rediger navnet på en kategori
Slet kategori
Få vist en lille menu ved at højreklikke på ikonet ud for hver begivenhed.
Kopier begivenhed
Skal du oprette mange begivenheder med samme standardindhold, kan det være nemmere at oprette én standard og så blot kopiere denne - og efterfølgende redigere kopierne.
Højreklik på den begivenhed du ønsker at kopiere og vælg ”Kopier”. Tryk efterfølgende på indsæt øverst på siden.
Kategorier i kalenderen
Du kan oprette flere forskellige kategorier i kalenderen.
Det bruger du, hvis du på forskellige sider vil have vist udtræk fra kalenderen, der kun viser specifikke typer af arrangementer. Måske har du en side, der beskriver strikkeklubben og vil derfor gerne have en kalender, der kun viser, hvornår der er strikkeklub.
Derudover kan du naturligvis også have en kalender, der viser begivenheder i alle kategorier på for eksempel en kalenderside.
Opret så mange kategorier, som giver mening.
1. Klik på ”Opret kategori” i menuen.
2. Giv kategorien et sigende navn.
3. Klik på Gem.
Indsæt kalenderen på en side
Du kan på en hvilken som helst side indsætte en kalender, der viser kommende arrangementer. Du kan vælge, om kalenderen skal indeholde alle arrangementer eller kun arrangementer fra en bestemt kategori.
1. Klik på den side i menuen, hvor du vil tilføje kalenderen.
2. Klik på det lille ikon ”Opret nyt element”, der hvor du gerne vil have kalenderen placeret på siden
Er der i forvejen elementer på siden, kan du således vælge, om kalenderen skal placeres over eller under de elementer, der allerede er på siden. Du kan selvfølgelig også flytte rundt på det bagefter.
3. Klik på fanen ”Nyheder og kalender”.
4. Klik på ”Kalender modul”.
5. Tilføj en overskrift. Det kunne for eksempel være ”Kalender”.
6. Hvis du ønsker, at kalenderen viser alle kommende begivenheder, er du færdig nu. Klik på en af gem-knapperne øverst på siden.
Skal kalenderen kun vise begivenheder fra bestemte kategorier, skal du udføre punkt 7-9.
7. Klik på fanen ”Plugin”.
8. Vælg ”Vis nyheder med de valgte kategorier (”og”)” i dropdownen ”Kategoriudvælgelse”.
9. Vælg de relevante kategorier i kassen ”Kategorivalg”.
10. På fanen ”Yderligere” har du mulighed for at ændre, hvordan arrangementer vises i kalenderen.
Maksimal antal begivenheder, der skal vises:
Indstil hvor mange arrangementer, der skal være i listen.
Skjul sideinddelingen:
Indstil om det skal være muligt at bladre i arrangementer.
Elementer pr. side:
Indstil hvor mange arrangementer, der skal være på hver side i din kalendervisning.
11. På fanen ”Skabelon” har du mulighed for at ændre, hvordan begivenhederne skal vises.
Overskiftstype:
Vælg hvilken overskrifttype, der er korrekt (husk at tænke på webtilgængelighed).
Kalender-Layout:
Her kan du vælge, hvordan begivenhedernes layout skal være: om de skal vises som defineret i modulet Udseende, eller om de skal vises med eller uden billeder.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.