Menupunktet ”Side” er det sted, hvor du får adgang til alle de sider, du har på hjemmesiden (frontend).
Sidetræet - oversigten over sider
Når du har klikket på menupunktet "Side", får du i næste kolonne på skærmen en oversigt over, hvilke sider der er.
Denne oversigt kalder vi for sidetræet. Den viser alle sider i den struktur, siderne er bygget op i med forskellige niveauer. For eksempel en aktivitetsside med tilhørende undersider med de enkelte faste aktiviteter I tilbyder.
For hver side i sidetræet findes der en tilsvarende side i frontend (det den besøgende ser). Det er på disse sider, du kan tilføje indhold.
Vær opmærksom på at har en side undersider, er det markeret i sidetræet ved, at siden har en lille pil til venstre for navnet. Klik her for at se sidens relaterede undersider.
Forsiden
Forsiden af din hjemmeside er i dette henseende lidt speciel. I venstre kolonne vil der øverst stå navnet på din hjemmeside. Nedenunder står der ”Forside”, som er en genvej i menuen, som den besøgende kan klikke i, der vil føre vedkommende ind på forsiden af din hjemmeside.
Når du skal redigere din forside, skal du redigere siden 'din hjemmeside'. Denne er markeret med ikonet.
Den side, der hedder ”Forside”, er blot en genvej som beskrevet ovenfor. Denne genvej har det ene formål at oprette et menupunkt på din hjemmeside, der hedder ”Forside”, så dine brugere altid kan komme tilbage til forsiden ved at klikke på det menupunkt.
Oversigt over sideindhold
Det indhold, der er på din hjemmeside (tekster, billeder, videoer, kalender m.v.), kalder vi sideindhold.
Det tilføjer du til dine sider bid for bid. Vil du på en side have noget tekst, en video i midterfeltet, en kalender i højre kolonne og noget tekst derunder, så tilføjer du i alt fire "elementer" til din side.
Har du en side med meget tekst, kan det også være en fordel at opdele teksten i forskellige elementer.
Du kan godt indsætte ét langt tekstelement, men fordelen ved at opdele den i mindre bidder er, at du så let kan bytte rundt på elementerne, skjule eller redigere i dem.
Det kunne for eksempel være relevant, hvis du vil tilføje en note om, at I holder julelukket på kontoret. Hvis det oprettes som et tekstelement for sig selv, er det let at skjule eller slette efter nytår.
I venstre rude kan du se, hvilken side du arbejder på.
I højre rude kan du se det sideindehold, der er på siden. Det er opdelt i såkaldte elementer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.