Når du er logget ind på hjemmesiden, kommer du til det, man kalder backend.
Denne artikel rummer et overblik og en forklaring på, hvad du finder i hjemmesidens backend.
Backenden er overordnet delt op i tre kolonner.
I det følgende får du en beskrivelse af de tre kolonner:
1. Kolonne - menuen
I menuen findes forskellige værktøjer til at arbejde med de muligheder, hjemmesiden rummer.
Her kan du oprette nyheder og begivenheder i kalenderen. Det er også herfra, du har adgang til at uploade billeder og andre filer til din hjemmeside. Og du kan ændre sidens design og dine personlige indstillinger.
2. kolonne - sidetræet
Sidetræet: Her ser du en liste over alle de sider, du har på hjemmesiden, når du er på menupunktet "Side".
Hvis du klikker på en side, får du vist indholdet i højre rude. Hvis siden har en lille trekant (pil) ud for sidens titel, betyder det, at der er undersider. Du kan klikke på trekanterne for at folde undersiderne ud og se siderne, der ligger under. F.eks. er der på billedet herunder "foldet ud" under siden Livets begivenheder.
3. kolonne - indhold
Bruges primært til at vise indholdet på de enkelte sider. Når du klikker på en side i den venstre rude, vises indholdet i højre rude. Er du på menupunktet "Filliste" bruges denne kolonne til at vise indholdet i den enkelte mappe.
Værktøjslinje
Øverst har du de mest brugte værktøjer. Hvilke værktøjer, der bliver vist, afhænger af, hvilken side du er på. De mest almindelige er Gem, Rediger, Vis webside og Tilføj nyt indhold.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.