Du har i Medarbeideren en række muligheder for at tilpasse din egen visning af kalenderen. Eksempelvis, om kalenderen viser din egen kalender eller hovedkalenderen, når du logger ind, og om den skal bruge dags-, uge- eller månedsvisning.
Sådan gør du
1. Login på medarbeideren.dk.
2. Klik på tandhjulet øverst i højre hjørne.
3. I fanen "Generelle indstillinger" (den starter med at vise denne fane) kan du indstille en række ting i forhold til at tilpasse, hvordan du gerne vil have vist kalenderen.
Ønsker du, at kalenderen altid starter op i hoved/fælleskalenderen, sættes "Start i Min kalender" til "Fra".
Vælg også, om du som standard vil have en dags-, uge- eller månedsvisning, når du klikker ind i kalenderen. Du kan naturligvis altid skifte over til én af de andre visninger.
Du kan også vælge, hvilke tidsintervaller du ønsker, der vises i din kalender. Vælg mellem 15, 30 eller 60 minutter i feltet "Tidsskala". Vær opmærksom på, at jo lavere interval jo mindre af dagen er der plads til på din skærm (afhænger også af, hvor stor en skærm du har).
Når du har valgt tidsinterval, kan du med fordel justere på Zoom level, der kan hjælpe dig med at få plads til det hele på skærmen. Jo længere ned du skruer, jo mere vil der blive plads til af dagen på din skærm.
Vis funktioner i brugertræet vil resultere i en visning af dine kollegaer - sorteret efter deres arbejdsfunktion (såfremt de er tildelt en arbejdsfunktion).
Aktiverer du denne, vil det resultere i følgende visning i din brugeroversigt i kalenderen:
4. Husk at gemme dine ændringer til sidst.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.