Ønsker du, at få vist sognets, pastoratets eller provstiets begivenheder direkte fra sogn.dk på din 3S-hjemmeside, så kan du gøre det via elementet Sogn.dk.
Du kan, når du opretter elementet, vælge mellem følgende kalendervisninger:
1. Vis Gudstjenester fra ét eller flere sogne
2. Vis Arrangementer fra ét eller flere sogne
3. Vis en samlet oversigt over gudstjenester og arrangementer i ét eller flere sogne
Derudover, så kan du vælge mellem tre forskellige visninger:
1. Liste: Helt almindelig kalendervisning
2. Liste grupperet efter dag
3. Liste grupperet efter dag - med placering (adresse på begivenheden)
De sidste to visninger er velegnet, hvis du skal have visning fra flere sogne eller måske et helt provsti. Den eneste forskel er, at der på visning 3 bliver tilføjet en adresse (hvis indtastet i sogn.dk).
NB. Du kan også bruge Sogn.dk-elementet til at få vist menighedsråd, kirker og præster i det enkelte sogn.
OBS. Farverne på kalendervisningen følger de indstillinger, du har lavet under menupunktet "Udseende" og fanen "Kalender".
Sådan opretter du en kalendervisning med sogn.dk elementet
1. Gå til den side og placering, du gerne vil have en kalendervisning fra sogn.dk
2. Opret et nyt element og vælg i fanen "Moduler" elementet "Sogn.dk"
3. Udfyld en overskrift til din kalendervisning i feltet "Overskrift"
NB: Husk at tage stilling til overskriftstypen (Overskrift 1-3)
4. Gå til fanen "Plugin" og vælg den visning, du gerne vil have.
5. Vælg visning (se ovenfor forklaring af de forskellige muligheder)
6. Udfyld sognekoden til det eller de sogne, du gerne vil have kalendervisning fra.
Er du i tvivl om sognekoden, så kan du finde den på sogn.dk under "Fakta om sognet".
Vil du gerne have vist kalenderdata fra flere sogne, så indtaster du blot flere sognekoder adskilt af et komma uden mellemrum.
7. Afslut gem at gemme øverst på siden.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.