Brug kolonneopdelere til at skabe variation på dine sider. Du kan på hver enkelt side vælge, hvor mange kolonner du vil have i de enkelte indholdsområder. Opdelingen i kolonner er med til at give siden liv og mulighed for en spændende læseoplevelse. Tænk evt. på, hvordan en avisside sættes op. Anbefaling: Indsæt altid tekst i en kolonneopdeler. Tekst der løber over hele sidens bredde ikke så læsbar som tekst, der eksempelvis løber over 2/3 dele af sidens bredde.
1. Find i sidetræet den side, hvor du ønsker at oprette indhold.
2. Find det indholdsområde, hvor du vil have kolonneopdeleren ved at klikke på "Opret nyt indhold"
3. Klik på det lille ikon ”Opret nyt indhold”, der hvor du gerne vil have opdeleren placeret på siden.
Er der i forvejen elementer på siden, kan du således vælge, om opdeleren skal placeres over eller under det gamle indholdselement. Du kan selvfølgelig også flytte rundt på det bagefter.
4. Klik på fanen ”Kolonner”.
5. Klik på den kolonne-opdeler, du ønsker.
Vælg mellem følgende opdelinger:
Kolonneopdeler 50% / 50% = (1/2 - 1/2)
Kolonneopdeler 33% / 66% = (1/3 - 2/3)
Kolonneopdeler 66% / 33% = (2/3 - 1/3)
Kolonneopdeler 25% / 75% = (1/4 - 3/4)
Kolonneopdeler 75% / 25% = (3/4 - 1/4)
3 kolonne opdeling = (1/3 - 1/3 - 1/3)
6. På siden indsættes der det antal kolonner, du har valgt i det enkelte indholdsområde (Indhold - Top, bund eller center).
7. Opret indhold i spalterne
Der er nu oprettet en opdeler som et slags element. Du kan efterfølgende oprette indhold - artikler, billeder og lignende - nøjagtig, som du plejer ved at klikke på ”+ Indhold”-ikonet.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.