Nyheder bruges til at fortælle om vigtige, spændende eller aktuelle handlinger i kirken. En nyhed kan indeholde alt fra information om nye ansatte, renovering af kirken, minikonfirmand til ændrede åbningstider eller billeder fra årets krybbespil. Det er helt op til jer. Til forskel fra kalenderbegivenheder har nyheder ikke nødvendigvis en specifik dato, men fortæller derimod noget generelt om, hvad der sker og er sket i kirken. I guiden her viser vi hvordan du opretter og bruger nyheder på din hjemmeside.
Sådan vil nyhederne se ud på din hjemmeside (du kan vælge mellem billed- og listevisning)
Nyheder
Du ser og opretter nyheder og kategorier under "Nyheder" i menuen til venstre.
Opret nyhed
For at oprette en nyhed, skal du trykke på "Opret nyhed" i menuen til venstre.
Generelt
I fanen "Generelt" vælger du de generelle indstillinger for nyheden. Vælg blandt andet type, overskrift, dato og tekst.
Type: Vælg her hvad brugeren skal se, når de trykker ind på nyheden. Ved at vælge "Almindelig nyhed" åbner nyheden op, og alle detaljer bliver vist. Ved at vælge "Intern side" kan du dirigere brugeren ind til en eksisterende side på din hjemmeside. Vælger du "Ekstern side" kan du indsætte en URL til en anden hjemmeside, og så er det den der åbner op, når de trykker på nyheden.
Overskrift: Giv nyheden en overskrift. Dette felt skal udfyldes.
Koncentrat: Teksten i koncentratet er en kort teaser til, hvad nyheden handler om. Hvis du ikke skriver noget i koncentrat-feltet, vises teksten fra tekst-feltet.
Datoer og tid: Tidspunktet her afgør hvilken rækkefølge dine nyheder bliver vist i. Nyheden med den nyeste dato bliver vist først på hjemmesiden. Dags dato udfyldes automatisk, så du kan evt. undlade at ændre i feltet, hvis du vil have at den nyhed du netop har oprettet altid skal placeres først.
Tekst: Her kan du give en mere detaljeret beskrivelse af din nyhed. Du har også mulighed for at lave et link til interne eller eksterne sider samt dokumenter. Se hvordan du lægger links på din hjemmeside.
Medie
I fanen "Medie" kan du tilføje et billede eller en video til din nyhed.
OBS: Hvis du ikke tilføjer noget, viser nyheden automatisk et standardbillede af et skrivebord.
Tilføj mediefil: Tryk her for at vælge mellem billederne i din filliste.
Vis i listevisninger: I dropdown-menuen kan du vælge om billedet skal vises i både listevisningen (forsmagen på nyheden) og i detaljevisningen (når nyheden er åbnet op). Skal billedet bruges begge steder, vælger du "Vis i alle visninger". Hvis du derimod vil have to forskellige billeder på liste- og detaljevisningen, skal du tilføje begge billeder og angive hvor de skal vises.
Billedmanipulation (åbn editor): Her kan du beskære billedet.
Kategorier
Hvis du har flere nyhedssektioner på din hjemmeside, kan du vælge, at de skal vise forskellige kategorier af nyheder. I fanen her tildeler du din nyhed én eller flere kategorier. Husk også at indstille din nyhedsvisning til kun at vise specifikke kategorier. Læs mere om brugen af kategorier her. Hvis din nyhedsvisning skal vise alle nyheder, behøver du ikke benytte dig af kategorierne.
Adgang
Vis i flexboks: Kryds af i feltet, hvis nyheden skal vises i din flexboks. Husk at flexboksen skal sættes op til at vises nyheder. Se hvordan du bruger flexboksen i videoguiden.
Booking
Hvis du er tilmeldt vores 3S-bookingsystem skal du her under "Booking" tilføje begivenhedens URL.
Se nyheder og kategorier
Under "nyheder" kan du se listen over dine nyheder og kategorier.
Redigér nyheden ved at trykke på dens navn eller redigerings-ikonet (blyant).
Deaktiver nyheden ved at trykke på
Slet nyheden på skraldespanden
Opret kategori
For at oprette en ny kategori vælger du "Opret kategori" i menuen til venstre.
Titel: Giv kategorien en titel og gem den. Nu kan du se din kategori under "Nyheder" samt vinge den af i dine nyheder og nyhedsmodul.
Opret nyhedsmodul på hjemmesiden
Nu har du oprettet dine nyheder, og det er tid til at indsætte et nyhedsmodul på den side, hvor dine nyheder skal vises.
Opret et nyt element ved at stille dig på den ønskede side i sidetræet og trykke på plusikonet et sted på siden
Vælg Nyhedsmodul under fanen "Moduler".
Generelt
Overskrift: Giv nyhedsmodulet en overskrift f.eks. "Nyheder".
Type (under overskriften): Vælg overskrift 1, 2 eller 3 afhængigt af placering på siden. Dette er i forhold til webtilgængelighed.
Plugin
Vælg om dit nyhedsmodul skal vise specifikke kategorier. Ellers lader du den bare stå ved "Ligegyldigt, vis alle"
Yderligere
Her kan du vælge hvor mange nyheder, der skal vises i modulet
Skabelon
Under "Nyheds-layout" kan du vælge om dine nyheder skal vises som en liste eller med billede. "Indstilling fra modulet Fast info" henviser til den indstilling du har lavet til nyheder under "Fast info". Læs mere om de forskellige visninger.
Gem og luk
Gem og luk - nu kan du se dine nyheder på hjemmesiden.
Inspiration
Er du i tvivl om hvordan du skal bruge nyhederne på din hjemmeside? Vi anbefaler, at du viser de tre nyeste nyheder på din hjemmesidens forside. Herunder laver du et tekstelement, der linker ind til en side der viser samtlige nyheder. På den måde sætter du fokus på de nyeste og mest relevante nyheder på forsiden, og bevarer hvad der er sket i kirken i tidens løb på en underside.
De tre nyeste nyheder på din forside:
Alle nyheder på din nyhedsside:
Sådan gør du:
1. Opret et nyhedsmodul på din forside.
2. Vælg at den skal vise maksimalt tre nyheder.
3. Gem og luk.
4. Opret et nyt tekstelement nedenunder nyhedsmodulet.
5. Skriv "Se alle nyheder" i tekstfeltet.
6. Marker teksten og lad det linke ind til en underside, der viser alle nyheder. Hvis du ikke allerede har en nyhedsside i dit sidetræ, kan du oprette en.
7. På nyhedssiden opretter du også et nyhedsmodul.
8. Vælg at denne skal vise maksimalt 100 nyheder.
9. Gem og luk
God fornøjelse!
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.