Vi arbejder hele tiden på at gøre 3S bedre og sikre, at systemet følger med den teknologiske udvikling. Derfor har vores dygtige udviklere lavet en masse forbedringer i maskinrummet. Dette har ikke nogen betydning for udseendet på din 3S hjemmeside, men der er nogle få ændringer i backenden, som du som webmaster vil opleve. I det følgende kan du læse mere om, hvad disse ændringer består af eller se med i videoen herunder.
Følgende skal du være opmærksom på:
- Der er nye ikoner til oprettelse af indhold på den enkelte side
- Oprettelse af kolonneopdelere har fået egen fane
- Der er nu færre ikoner på oversigten på det enkelte element
- Ubrugt indhold vises nu i bunden af den enkelte side
- Vil du gerne lave referencer, så skal det gøres på en anden måde
- Når du sletter en kolonneopdeler...
- Genoprettelse af slettet indhold fra skraldespanden er blevet lettere
Der er nye ikoner til oprettelse af indhold på den enkelte side
Det lille kendte "+-ikon" til at tilføje indhold på den enkelte side er i stedet blevet til en større knap med teksten "Indhold".
Dvs. fra til
Oprettelse af kolonneopdelere har fået egen fane
Når du opretter nyt indhold, har kolonneopdelerne fået deres egen fane.
Til gengæld skal du, når du opretter en kolonneopdeler, trykke på "Gem" og "Luk" øverst for at komme tilbage til oversigten på den side, du arbejder på.
Færre ikoner på oversigten på det enkelte element
Du har nu ikke helt så mange knapper på det enkelte element - men bare rolig, de knapper du mangler, finder du til højre under ikonet med de tre små prikker.
Herunder kan du se ændringen på antallet af ikoner:
Fra til
ikoner der vises på et enkelte element.
Funktionen til at klippe og kopiere finder du ved blot at venstre-klikke på ikonet her
Herefter kommer en menu frem, hvor du kan vælge klip og kopier.
Når du har klippet eller kopieret, fungerer det som tidligere mht. at indsætte elementet. Dog har "indsæt-ikonet" skiftet udseende fra til
.
Ubrugt indhold vises nu i bunden af den enkelte side
Har du indholdselementer på siden, som af forskellige årsager ikke længere har en placering på den enkelte side, så vises disse "Ubrugte" elementer nu nederst på siden tydeligt markeret.
Tidligere lå de ubrugte elementer placeret øverst på siden under knappen "Non-used elements". Dvs. at man aktivt skulle klikke ind for at finde dem (det efterfølgende billede viser, hvor du tidligere fandt "Non-used elements").
Nu finder du ubrugte elementer nederst på siden under teksten "Ubrugt", hvor de også tydeligt er markeret med orange kant for at fortælle, at dette indhold mangler en placering. På de sider, hvor du har ubrugte elementer, vil det også være tydeligt markeret øverst på siden med et orange banner (se billede herunder).
Ønsker du at bruge ubrugte elementer, kan de blot trækkes op på den placering, som du ønsker, de skal være på. Er det indhold, som du ikke længere skal bruge, så er anbefalingen, at du blot sletter dem ved at trykke på slet-ikonet på det enkelte element.
Vil du gerne lave referencer, så skal det gøres på en anden måde
Hvis du har et indholdselement (fx. en tekst eller et billede), som du gerne vil vise flere steder på din hjemmeside, er der fortsat mulighed for dette - det fungerer bare på en anden måde. I listen over indholdselementer, har du nu et nyt element "Indsæt emner". Denne vælges, og herfra kan du vælge det indhold, du gerne vil "genbruge" fra en anden side. Se vores guide til at bruge det nye element.
Når du sletter en kolonneopdeler...
Tidligere var det således, at slettede du en kolonne med indhold, så blev kolonneopdeleren slettet, mens indholdet i kolonneopdeleren blev placeret under "Non-used elements". Fremadrettet bliver indholdet i kolonneopdeleren også slettet, når du sletter en kolonne med indhold. Læs med fordel næste afsnit om, hvordan du genopretter slettet indhold.
Genoprettelse af indhold fra skraldespanden er blevet lettere
Ændringerne, der er lavet, påvirker også, hvordan du genopretter indhold, der er blevet slettet. Det er heldigvis blevet lettere. Derfor har vi opdateret vores guide "Papirkurven: ups... jeg har slettet".
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.