Følgende guide giver information til de vigtigste elementer i app'en.
Installer app'en
Ønsker du at bruge "Medarbeideren" på din tablet eller smartphone, skal du installere en app.
Har du ikke app'en installeret, så hent den på:
"App Store" (hvis du har iPad/iPhone): eller "Google Play"/Play Store:
Søg på "Medarbeideren" og hent appen. Ikonet ser sådan ud:
Login på app'en
Åbn app'en på din telefon/tablet ved at finde ikonet herunder på listen over de apps, du har på din telefon/tablet.
Når du åbner app'en, skal du trykke på "Log ind"
Derefter skal du indtaste dit brugernavn og password. Ving evt. af i "Husk mig".
Er du ansvarlig for flere kalendere, så vælg den ønskede kalender under kontekster.
App'ens opbygning
App'en har en fast top- og bundmenu, der vises, uanset hvor du klikker dig hen.
Bundmenu:
Nederst har du en menu med adgang til: "Hjem", "Kalender", "Fremmøde" og "Log ud".
Hjem
Når du logger dig ind på app'en, kommer du som det første ind på din oversigtsside (Hjem). Her finder du nederst en liste med dine kommende aftaler (aftaler i din kalender), genveje til favoritkalendere og seneste sete kalendere.
Kalendervisninger, du bruger tit, kan du gemme som favoritter. Dine favoritter kan du selv definere på tværs af grupper, lokaler, udstyr og personer. Eksempelvis kan en favoritkalender indeholde alle oplysninger om begivenheder i kirkerummet og sognegårdens lokaler. Dine favoritter i Medarbeideren oprettes, når du logger ind på systemet på en computer.
Følg denne vejledning for, hvordan du opretter favoritter.
Kalender
"Kalender" i bundmenuen giver dig en månedsoversigt over den kalendervisning, du har valgt. Aftaler vises med en farvet prik.
Øverst i søgefeltet kan du se den aktuelle valgte kalendervisning. Her kan du også søge en ny visning frem ved at klikke i feltet og taste navnet på den ressource, du ønsker at se.
Du kan skifte mellem dags-, uge-, måneds- og listevisning ved at klikke på de tre prikker i venstre hjørne. Du kan også klikke på en dato i månedsoversigten, for at få ugevisningen frem.
Du kan i kalenderen bladre/swipe mod højre eller venstre for at komme frem eller tilbage i tiden.
Opret en ny aftale ved at trykke på "plus-ikonet" oppe i højre hjørne, eller ved at trykke på det ønskede tidspunkt i ugevisningen.
Ønsker du at redigere en eksisterende aftale, trykker du på aftalen i kalenderen og dernæst "Rediger aftale".
Fremmøde
Under "Fremmøde" kan du angive fremmøde/deltagerantal på en aftale. Læs mere om dette i vejledningen om fremmøde.
Topmenu:
Øverst har du en menu med adgang til: Kalendervisning, Filter, Søg og Opret aftale.
Kalendervisning
Ved at klikke på de tre prikker kan du vælge mellem dags-, uge-, måneds- eller listevisning inde i kalenderen.
Filter
Filter er en funktion til at filtrere, hvilke aftaler du ønsker at se. Vælg mellem "Labels", "Funktioner", "Status", "Aftaler" og "TID-blokke". Tryk på "opdater" når du har valgt din filtrering, eller "tøm filter" hvis du ikke ønsker at gemme dine ændringer.
Søg
I søgefunktion kan du søge den ressource frem, som du vil se kalenderen for.
Opret aftale
For at oprette en ny aftale trykkes på "plus-ikonet" øverst til højre.
Når du opretter en aftale, så er dialog-boksen for oprettelse delt op i fire dele/faner:
"Booking", "Ressourcer", "Fremmøde" og "Tjekliste".
Du kan navigere mellem de forskellige faner ved at trykke på ikonerne, og du kan desuden nederst i hvert faneblad bruge knapperne "Tilbage" og "Næste".
For at oprette en aftale skal du som minimum udfylde feltet "Ny aftale" (begivenhedens titel).
Udfyld de detaljer på aftalen, som du ønsker den skal indeholde, og afslut ved at trykke på "fluebens-ikonet" øverst til højre.
Ønsker du at fortryde oprettelsen af aftalen, så klik på krydset øverst til venstre.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.