Har du en lydoptagelse af en prædiken (f.eks. en mp3-fil) eller en video med en hilsen fra præsten, som du gerne vil have ind på hjemmesiden, så kan du bruge elementet "Tekst og medier". Den giver dig mulighed for at indsætte lydfiler, så de kan afspilles direkte på hjemmesiden, og ligeledes at få videoer fra eksempelvis Youtube og Vimeo afspillet direkte på hjemmesiden.
Hop til guiden i at:
Sådan bruger du "Tekst og medier"-elementet til en lydfil
Vejledningen tager udgangspunkt i, at du har en mp3 eller mp4 fil gemt på din computer eller i fil-listen på din hjemmeside.
1. Har du ikke allerede en passende mappe i fil-listen til dine lydfiler, så start med at oprette en.
2. Upload videoen til en udvalgt mappe i fillisten.
3. Gå til den side, hvor du ønsker at tilføje en lydfil. Klik på ikonet opret nyt element:
4. Vælg elementet "Tekst og medier" i fanebladet "Basis indhold:
5. Tilføj en overskrift og evt. noget brødtekst, hvis du ønsker det. Tilføjer du brødtekst, så vil det vises under din lydfil.
6. Klik på fanebladet "Medie" og på knappen "Tilføj mediefil":
NB. Under knappen kan du se de medieformater, som er mulige at bruge.
7. Vælg din mp3 eller mp4 fil fra fillisten ved at klikke på filens navn:
NB: Hvis videoen skal afspilles på alle enheder og i alle browsere, skal dens video codec være H.264.
8. Klik øverst på "Gem" for at gemme dine ændringer og efterfølgende på "Se" for at se resultatet:
Sådan bruger du "Tekst og medie" elementet til en YouTube eller Vimeo video
1. Gå til den side, hvor du ønsker at tilføje en YouTube eller Vimeo video. Klik på ikonet opret et nyt element:
2. Vælg elementet "Tekst og medier" i fanebladet "Basis indhold:
3. Tilføj en overskrift og evt. noget brødtekst, hvis du ønsker det. Tilføjer du brødtekst, så vil det vises under din lydfil.
4. Klik på fanebladet "Medie" og på knappen "Tilføj mediefil":
NB. Under knappen kan du se de medieformater, som er mulige at bruge.
5. Find linket til videoen på YouTube eller Vimeo og klik på "Del-ikonet":
Sådan finder du linket på YouTube
Herefter klikker du på Kopiér:
Sådan finder du linket på Vimeo
Find videoen på Vimeo og klik på papirfly-ikonet øverst til højre på videoen:
Kopier herefter indholdet i feltet "Link" i pop-up boksen:
6. Vend tilbage til vinduet med din filliste. Klik på den mappe, du gerne vil tilføje videoen i, og indsæt derefter det kopierede link i feltet "Indsæt medie-url her..." nederst i vinduet. Klik herefter på "Tilføj medie".
Nu tilføjes videoen som et element på din filliste, og du kan tilføje den ved at klikke på titlen (på samme måde, som når du tilføjer et billede).
8. Klik øverst på "Gem" for at gemme dine ændringer og efterfølgende på "Se" for at se resultatet:
9. Se resultatet på hjemmesiden:
Videoen bliver automatisk responsiv, så størrelsen af den tilpasser sig den skærmstørrelse, der bruges til at se hjemmesiden (computer/tablet/telefon).
NB. Tilføjer du en YouTube video på denne måde, vises den automatisk med en indstilling, der ikke sætter cookies på din hjemmeside fra YouTube.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.