Få Google Analytics tilkoblet din hjemmeside

Steffen Søe -

For at bruge Google Analytics er her en kort vejledning til, hvordan du kommer i gang. Vejledningen tager forbehold for at Google jævnligt laver ændringer i deres opsætning og design, og der kan derfor forekomme variationer. Det kommer også meget an på, om du allerede har en Google-konto eller du også skal have oprettet sådan én.

Start med at gå ind på www.google.dk/analytics/
 
Opret en Google-konto
Hvis du vil oprette en google-konto, så klik på ”opret en konto”. Udfyld disse felter med dine egne oplysninger, og følg Googles vejledning til at oprette en Google konto.
 
Hvis du i forvejen har en Google-konto, kan du bruge denne.
Der er dog fordele ved at oprette en ny konto til formålet, da du så kan dele denne med andre, der er tilknyttet hjemmesiden og videregive kontoen, i tilfælde af der sker udskiftning af webmaster på hjemmesiden. 
 
Udfyld data
Kontonavn kan være eksempelvis kirke/sognets navn. I feltet  Websitets webadresse indtastes adressen på hjemmesiden. Eksempelvis www.dkm.dk
Land/område sættes til Danmark.

Når du har udfyldt alt afslut med knappen ”Hent sporings-id” nederst på siden.
 
Accepter Google Analytics' servicevilkår ved at trykke på "Jeg accepterer"
 
Kobl' Google Analytics sammen med din 3S hjemmeside
Kopiér UA-nummeret (Tracking-ID). Dette nummer sættes ind på don hjemmeside under "Fast Info" - "Diverse".
Vær opmærksom på at der går et døgn, inden du kan forvente at Google Analytics er begyndt at opsamle information om besøg på din hjemmeside.

Klar til at bruge Google Analytics
Nu er du klar til at bruge Google Analytics. Det første du møder er en graf over besøg på din hjemmeside.
 
Betjeningspanelet
Du kan klikke på ”Vis rapport” under de fleste punkter i dit Betjenings-panel, for at få mere uddybende informationer om besøgende.
Ved login på dit websted er der under ”Ressourcer” en dropdown menu med adgang til ”Produkt-rundtur”, hvor du på engelsk bliver guidet igennem hele Google Analytics.
 
God fornøjelse!
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk