Hvor bode Jesus i Virkeligheden?

Mads S. -

Magus spørger: Hvor bode Jesus i  Virkeligheden?

 

Kære Magnus

Tak for dit spørgsmål.

Det er ret spændende, at Jesus boede ret specielt og mange forskellige steder gennem sit liv.

Nu skal du bare høre.

Jesus blev født i Betlehem, hvor han slet ikke boede. Der var hans mor og Josef, fordi kejseren havde beordret at alle i hans rige skulle tælles. Så derfor var de taget til den by hvor Josef kom fra.

På vej hjem til Nazareth hvor hans mor og Josef boede, opdagede de, at kongen ville slå Jesus ihjeld. Så derfor kom de slet ikke hjem, men de blev flygtninge i Egypten.

Senere kunne de vende hjem, fordi kongen var død, og så boede han i mange år i Nazareth.

Jesus boede hjemme indtil han var godt 30 år. Og han flyttede hjemmefra på en speciel måde. Han begyndte nemlig at gå omkring fra by til by, og indimellem var han i ørkenen. Han havde ikke sit eget hus eller lejlighed, men boede altid som gæst hos andre. Og sådan levede de 12 disciple også. De gik fra sted til sted. Og derfor kaldte de første kristne sig for ”dem der går på vejen”. Fordi Jesus som voksen, i den tid bibelen fortæller mest om, gik fra sted til sted.

Alle de steder jeg her har fortalt dig om ligger i det der hedder Israel eller Palæstina.

 

Hilsen Snapper

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk