Når en bruger har udfyldt en formular på din 3S-hjemmeside, kan du sende brugeren en e-mail med kvittering for modtagelse af deres henvendelse.
Find den ønskede formular
1. Gå til "Formularer" i menuen til venstre.
2. Redigér den formular, du ønsker at oprette en kvittering for via "pen-ikonet"
Åben E-mail til afsender
1. Stil dig på formularens navn øverst til venstre
2. Fold "E-mail til afsender" ud i menuen til højre ved at klikke på den:
Udfyld felterne
Emne
Her skriver du den overskrift, som vil stå i brugerens kvitteringsmail. Skriv fx. "Tak for din besked". Feltet skal udfyldes.
E-mailadresse
E-mailadressen er den e-mail som afsenderen (den der udfylder formularen på hjemmesiden) har indtastet. Her skal du skrive den tekst, som står i oversigten over din formular (se eksempel nedenfor), imellem to tuborgklammer (som disse: "{}"):
- I eksemplet her hedder teksten: "email"
- Der skrives således i feltet: {email}
På den måde trækkes teksten fra elementet "E-mailadresse" i din formular (altså brugerens e-mail). Feltet skal udfyldes.
Navn
På samme måde kan du trække oplysninger fra feltet "Dit navn" i formularen, ved at indtaste {navn}. På den måde trækkes teksten fra elementet "Dit navn" i din formular (altså brugerens navn).
Modtagerens oplysninger skal hermed, i dette eksempel, se således ud:
Afsendernavn
Her skriver du eksempelvis din organisations navn. Navnet vil blive vist som afsenderen af den e-mail brugeren modtager. Hvis du ikke skriver noget, vil afsenderen være Danmarks Kirkelige Mediecenter.
Gem formularen
Når du er færdig med at udfyld felterne gemmer du formularen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.