19.09.2017 | DKM
Det er en kunst at skrive en god statusopdatering, som får folk til at klikke ”synes godt om” og kommentere. Men der er heldigvis et par sproglige virkemidler, du kan bruge:
- Gør det kort. Punktum. Korte ord og korte sætninger. Maksimalt 250 tegn, meget gerne mindre.
- Sørg for at opdateringen vækker nysgerrighed hos læseren, så vedkommende deler, klikker eller på anden måde reagerer.
- Brug aktive verber. Det gør dit sprog mere levende. Fx ”Vi går på opdagelse i kirketårnet og Anne-Mette fortæller barske bibelhistorier.”
- Skriv det vigtigste ord først. Måske når læseren ikke længere end til første eller andet ord, så sørg for, at de er gode. Fx ”Opdagelsesrejse i kirketårnet – oplev historien om Babelstårnet mens vi klatrer opad.”
Husk at din opdatering ender i nyhedsstrømmen mellem brugerens veninde, der har postet et billede af sit barn på trehjulet cykel, og en kammerat, der har været på stadion til kamp mellem AGF og Brøndby og skriver ”kom så de hviiiie…”. Du kan sagtens poste halvfilosofiske statusopdateringer, men det er en god ide at gøre det med et glimt i øjet.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.