26.06.2013 | Marie Halkjær Kragelund
Vi skal da på Facebook, det er der, de unge er. Sådan hører vi for øjeblikket mange kirker sige. Og det er jo fantastisk, at flere får øjnene op for de sociale medier. Problemet er, at mange opgiver igen efter at have kæmpet med Facebook i et par måneder uden at få det forventede udbytte. Det er nemlig vigtigt, at man på forhånd har gjort sig klart, hvad dette medie kan og ikke mindst: hvad det ikke kan.
Vil man bruge Facebook til kalenderspam er projektet nemlig så godt som dødsdømt på forhånd. Altså hvis det primære formål med Facebooksiden er at informere om kommende arrangementer. Facebook er, lige som de fleste øvrige sociale medier, et medie, der bygger på relationer og dialog. På at vi gerne vil tale med hinanden om noget, vi synes er vigtigt, som inspirerer os eller som rør os. Det er ikke så ofte, at en arrangementsliste vækker en af disse følelser i mig – gør den det hos dig?
Det er, når vi fornemmer begejstring hos afsenderen, at vi deler og liker i vildskab. Og der er altså ikke meget begejstring at spore i en statusopdatering a la ”Kom til foredrag om Kirkegaard på onsdag kl. 19”.
Så hvis I vil kaste jer over Facebook, så sørg for at intentionen faktisk er at komme til at tale med målgruppen om noget. Synes du mediet er for overfladisk til dialog og tror du ansigt-til-ansigt-samtale er det eneste, der giver mening i en kirkelig kontekst, så drop Facebook-projektet. Du er sandsynligvis for gammel. De unge synes nemlig sagtens man kan have en meningsfyldt samtale på Facebook.
Se fx hvordan Malene Freksen fra Notmark kirke gør. Eller følg Kokkedal eller Klittens Katedral.
Kommentarer