Nyt debatværktøj med mere end 100 gratis videoklip

Rikke Kubstrup -

23.01.2013 |   Marie Halkjær Kragelund

debatv_rkt_j.png

En god debat gør en forskel. Den gør os klogere – både på os selv og hinanden. Derfor har Danmarks Kirkelige Mediecenter skabt debatderbatter.dk med i alt 100 gratis videoklip, der kan sætte debatten i gang på en række kirkelige og eksistentielle emner. Formålet er at give et godt og lettilgængeligt udgangspunkt for en væsentlig debat, selv om man ikke har dyrt betalte foredragsholdere til rådighed. Alle til gratis brug for skoler, menighedsråd, foreninger og de mange andre steder, hvor vi i fællesskab prøver at blive klogere på hinanden og den verden, vi lever i. I samarbejde med forskellige partnere og organisationer vil nye debattemaer løbende blive tilføjet.

KVALIFICERER DEBATTEN NÅR MAN IKKE HAR EN FOREDRAGSHOLDER

Ideen med Debat der batter er at give et godt og lettilgængeligt udgangspunkt for en væsentlig debat, selv om man ikke har dyrt betalte foredragsholdere til rådighed. Det er blot at gå ind på hjemmesiden www.debatderbatter.dk og finde en god debat – uanset hvor i landet man befinder sig.
 
Til forskel fra den offentlige debat, der ofte er præget af de skarpe linjer, har Debat der batter det ærinde at skabe forståelse for forskellige standpunkter. Måske kan vi finde nye løsninger, hvis vi udfordrer os selv til at tænke med ud fra andres holdninger. Derfor bliver alle sider af en sag belyst af personer med vidt forskellige meninger. 

KIRKEN UDFORDRES TIL AT RYKKE SIG, SÅ DEN BLIVER RELEVANT FOR MODERNE MENNESKER

Debatten ”Leg med kirke og leg med tro” udfordrer folkekirken til at rykke sig, fordi vores måde at leve, tænke og være sammen på har rykket sig. I samarbejde med Kirkefondet har DKM lavet interviews med:

  • Anders Laugesen, journalist og radiovært på DR Tro
  • Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen
  • Elise Engrob, som kommer fra en kristen familie, men fravalgte troen i gymnasiet,
  • Halfdan Muurholm, som opdagede at buddhismen gav mere mening for ham end kristendommen


Disse fire giver input til en debat om både liv og tro for mennesker anno 2013 og kirkens rolle og fremtid. Hvad der har betydning for den enkeltes tro og hvor man kan finde inspiration til den - for mange er det tydeligvis ikke i kirken. Hvordan holder kirken op med at spænde ben for sig selv? Hvor skal man kaste alle kræfter ind? Og hvor kan kirken bevæge sig hen, hvis den virkelig er visionær?
 
Målet er, at foreninger, menighedsråd og andre i kirken sætter tro på dagsordenen. Ikke rammerne for andres tro, men deres egen. Hvis man som menighedsråd skal være med til at skabe en kirke i øjenhøjde med nutiden, må man også have en holdning til både sin egen tro og folkekirkens rolle i et moderne liv.

Se videoklippene “Leg med kirke og leg med tro” her.
 

BLIV EN DEL AF “DEBAT DER BATTER”-PLATFORMEN

Læs og se mere på www.debatderbatter.dk om, hvordan din organisation kan få produceret en række videoklip, der belyser et tema, som I gerne vil sætte på dagsordenen. Priser fra 25.000 kr. ekskl. moms.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk