22.05.2018 | DKM
På DKM har vi testet et nyt koncept: Få en ny hjemmeside og et nyhedsbrev på en uge. Det var Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift, der skulle have sat lidt turbo på kommunikationen.
Det behøver ikke at være en lang og kompliceret affære at få en ny hjemmeside og et nyhedsbrev. Er man godt forberedt og kan alle beslutninger træffes af få medarbejdere, så kan det faktisk klares på en uge. Sådan fik Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift en specialdesignet 3S-hjemmeside, en nyhedsbrevsskabelon og ikke mindre end to kurser på blot fem dage.
1. MANDAG: MINIWORKSHOP
Ugen blev indledt med en miniworkshop, hvor de to konsulenter, Hanne og Henrik, fra skoletjenesten fik sat ord på, hvem der er deres primære målgruppe, hvad de gerne vil signalere og hvilket indhold de gerne vil prioritere på både hjemmeside og i nyhedsbrev.
2. TIRSDAG: 1-2-3 DESIGN
Ud fra disse inputs kastede vores grafiker sig over designet. Allerede tirsdag morgen var første udkast klar til feedback fra Hanne og Henrik. Og i løbet af dagen blev layoutet finpudset og tilrettet, så det var klar til implementering onsdag morgen.
3. ONSDAG: DKM KODER OG KONSULENTERNE HOLDER FRI
En 3S-hjemmeside og nyhedsbrevsskabelonen blev sat op onsdag. Vupti.
4. TORSDAG: ”LEARNING BY DOING” PÅ 3S-KURSET
Torsdag blev der afholdt et 3S-kursus, hvor Hanne og Henrik fik en grundig introduktion til systemet. Kurset var præget af ”learning by doing”, hvor de to konsulenter fik fyldt masser af indhold på hjemmesiden, så den ved dagens afslutning var næsten klar til at gå live. Kun lidt finpudsning manglede. Begge var de overraskede over, hvor let systemet var at gå til. Det kræver heldigvis ikke nogen videregående teknisk uddannelse at opdatere en 3S-hjemmeside.
5. FREDAG: NYHEDSBREVSKURSUS OG TAKE-OFF
På ugens sidste arbejdsdag var der nyhedsbrevskursus på programmet. En trin-for-trin gennemgang af nyhedsbrevssystemet Mailchimp og masser af tips til, hvordan man skriver et nyhedsbrev, der bliver åbnet og læst. Fredag eftermiddag var Hanne og Henrik fortrolige med de nye redskaber, den nye hjemmeside gået live og første nyhedsbrev klar til udsendelse.
Hjemmeside og nyhedsbrev på en uge – sådan. Bedøm selv resultatet på vibsko.dk
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.