06.07.2018 | DKM
I 'Historier om verdens uretfærdighed' tager tøjdyret Topper på oplevelser i Afrika og møder børn, der har forskellige udfordringer i dagligdagen. Kumbukani må klare sig uden sine forældre, Ides går ikke i skole, Botha sidder i kørestol og Tamala må hver dag gå langt efter vand.
NYE FILM PÅ VEJ
Danmarks Kirkelige Mediecenter afsluttede i efteråret 2014 optagelserne i Afrika til en række film til de 5-9 årige i det kendte Sigurd og Snapper-univers. Denne gang handler det om verdens uretfærdighed. Hver film tager en u-landsproblematik op og fortæller om den i børnehøjde. Tøjdyret Topper er børnerapporteren, der undersøger, fortæller og oplever. Hjemme i Danmark modtager Sigurd og Snapper videohilsner fra fætter Topper og vil gennem både snak og nye sange sætte fortællingerne i perspektiv.
KUMBUKANI HAR INGEN MOR OG FAR
Topper mødte Kumbukani og fandt ud af, at han boede helt alene med sine to brødre – helt uden en mor og far. ”Det vidste jeg slet ikke, man kunne”, siger Topper i filmen. Herefter oplever han, hvordan Kumbukani kun kan gå i skole, når der er råd til det og ofte må hjælpe til på naboens mark for at tjene penge til mad. Heldigvis har de tre brødre hinanden og med en travl hverdag, tænker Kumbukani ikke så meget på sin mor og far. ”Men om aftenen, når han skal sove, så kommer de frem i hovedet på ham. Og så savner han dem”, fortæller Topper.
IDES GÅR IKKE I SKOLE
Ides plejede at gå i skole, men må nu blive hjemme for at passe sin lillesøster, fordi deres mor skal arbejde. Da Topper snakker med Ides, finder han ud af, hvad det betyder for hende ikke at gå i skole. For eksempel må hun få hjælp af fremmede, når hun skal købe ind for sin mor – både til at læse indkøbssedlen og til at finde ud af, hvor meget hun skal betale købmanden. Ides savner både skolen og sine klassekammerater, og når hun bliver stor, vil hun gerne være lærer. Men det er jo lidt svært at blive lærer, når man hverken kan regne, læse eller skrive.
BOTHA SIDDER I KØRESTOL
Når et barn bliver født med et handikap i Afrika, gemmes det ofte væk af forældrene, der skammer sig over barnet, og tror de har fået barnet som en straf. Sådan var det også for Botha, som har en skade på rygsøjlen, der gør, at han ikke kan gå. Bothas mor kunne slet ikke finde ud af at passe ham, men heldigvis var der en af de lokale kvinder, der tog ham til sig. Siden har han fået hjælp af en organisation og har nu fået en kørestol, der passer perfekt til ham. Han har også fået træning og er startet i skole. Og så har han vundet flere konkurrencer i kørestoledans.
TAMALA MÅ GÅ LANGT EFTER VAND
Man bruger vand til mange forskellige ting i hverdagen: Til at vaske sig, til at drikke, til at vaske tøj, til at vande afgrøder og meget andet. Tamala må hver dag gå langt for at hente vand, og når hun endelig kommer frem, er det til et beskidt vandhul på en mark og ikke en brønd med rent vand. Topper synes i hvert fald ikke, at det ligner vand, man kan drikke, men i filmen lærer han, at det er vigtigere for Tamala, at hun får noget at drikke, end at hun får ondt i maven. Og så er han ret imponeret over, at Tamala kan gå med en spand vand på hovedet!
Se glimt fra 'Historier om verdens uretfærdighed', hvor Topper møder de fire børn.
https://www.youtube.com/watch?v=APlWGb18RNA
Vi lærete Kumbukani, Ides, Botha, Tamala og andre børn at kende i efteråret 2015. DVD’en med filmene blev delt gratis ud til 24 kirkelige og idébestemte børne- og ungdomsorganisationer samt alle landets sogne.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Du er meget velkommen til at dele videoen i dit netværk eller bruge den på din hjemmeside. Find den på Youtube.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.