31.08.2017 | DKM
Du kender det sikkert allerede; hverdagen i kirken er travl og det at opdatere Facebooksiden står måske ikke først på prioriteringslisten. I dette blogindlæg giver vi dig derfor en håndfuld ideer til, hvordan du kan engagere flere mennesker i kirkens aktiviteter via Facebook.
Statistikkerne fortæller os, at 68 % af danskerne er på Facebook. 68 % er mange mennesker. Med en aktiv tilstedeværelse på Facebook kan du i kirken dermed være med til at understøtte en positiv diskurs over for en stor andel af danskerne om, at kirken er et åbent selskab. Formår I at knytte de nye medier med kirken, åbner I slusen til en ny målgruppe, der er svære at nå med klassiske medier som kirkeblad og flyers. Facebook giver jer faktisk potentialet til at omdanne likes til besøgende i kirken.
HVAD ER JERES FORMÅL?
Inden du giver dig i kast med indholdet, er det vigtigt at gøre sig bevidst om, hvorfor man er til stede med kirken på Facebook. For uden mål og retning med siden, skyder I med spredehagl og så taber sidens fans hurtigt interessen. Er jeres mål at få flere fans på siden, at nå længere ud til den eksisterende skare eller måske at skabe mere engagement omkring konkrete arrangementer og gudstjenester? Med det in mente får du her en række bud på indhold, som sikkert ansporer dig til andre ideer tilpasset din kirke:
- Små historier
Hvordan ser en vielse eller gudstjeneste ud fra præstens synsvinkel? Har en ansat/frivillig/besøgende oplevet noget særligt mindeværdigt under dagens arrangement? - Unikt indhold
Det kan være en særlig gudstjeneste, at kirken er vejkirke eller at I viser en konfirmand frem med et særligt talent (vær ikke bange for de skæve vinkler). Tænk på noget, der kan fanges i øjeblikket og som ikke egner sig som statisk kommunikation på hjemmesiden - Video
Giv os en bid af livet og energien i lige præcis din kirke. Videoer uploadet direkte på Facebook kommer desuden ud til flere fans end tekst og billeder - Direkte kommunikation med menigheden
- Aktuelle statements fra præsten
- Hvilke arrangementer eller typer af gudstjenester kunne Facebookbrugerne kunne være interesseret i at besøge kirken for?
- En kommentar til dagens prædiken
UDBRED BUDSKABET
Du kommer altid længst med relevant indhold for kirkens målgruppe – for så spreder budskabet sig nemlig helt af sig selv gennem mund-til-mund-metoden. Der er dog ikke noget i vejen for at opfordre kirkens ansatte og frivillige til at dele kirkens opslag i deres sociale netværk eller for at lave små opslag til kirken om, hvad der sker på Facebooksiden. En helt anden snak er at annoncere på Facebook, men det kommer vi tilbage til i et senere indlæg på bloggen.
FACEBOOK SOM VÆRKTØJ TIL DIALOG
På Facebook handler det mest af alt om at skabe relationer. Så tænk gerne i, hvordan I i kirken kan bruge Facebook til netop dette formål - at dyrke et positivt forhold til dem, der kunne have interesse i kirken nu eller potentielt fremover. Under fanen “Indblik” i Facebooksidens administrationsdel kan du finde oplysninger om brugernes alder, kønsfordeling og demografi, og det kan være en god hjælp til at finde frem til det rigtige indhold til netop jeres målgruppe.
Jeg har samlet lidt konkret inspiration i disse Facebookopdateringer:
Har du lyst til at tage en uforpligtende snak om din kirkes strategi på sociale medier, er du som altid velkommen til at kontakte os. I første omgang kan vi give dig et gratis servicetjek af jeres tilstedeværelse på sociale medier. På den måde kan vi sammensætte den bedst mulige løsning til netop din kirke.
Kontakt salgskonsulent Niels Thomassen på 87 40 37 02 eller direktør Helle Janderup på 24 64 21 20.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.