Billedrettigheder på nettet

Rikke Kubstrup -

08.10.2015 |   Signe Kold Andersen

Billedrettigheder_p__nettet.jpg

Det er vigtigt at have gode billeder på hjemmesiden. For de billeder, der oser af kvalitet og har et godt motiv, opbygger troværdighed omkring dig som afsender. Og ikke mindst giver det din modtager lyst til at søge videre på hjemmesiden. 

 

Grundlæggende kan du indhente billeder på to måder: Tag selv dine billeder med et kamera/en smartphone eller find dem gennem billeddatabaser online. Vi tager fat i disse to muligheder i det følgende.

 

Vis kirkens værdier med billeder

For at hjemmesiden skal give det bedste indtryk af kirkens værdier og de aktiviteter, I tilbyder, vil billeder fra jeres kirke eller sogn klart være at foretrække. Det kunne være indtryk fra babysalmesang, et foredrag eller en udflugt. Billeder, der fremhæver netop jeres kirke er klart det bedste kommunikative signal, I kan sende en (potentiel) kirkegænger. Det vil nemlig signalere gennemsigtighed, naturlighed og et ønske om at møde jeres besøgende.

Men hvordan fungerer det nu med billedrettighederne, når man knipser løs med kameraet i kirken? 

 

Fotografering i kirken – informér jeres besøgende

Da kirken er et offentligt rum, er der rent juridisk intet galt i at fotografere til arrangementer og derefter at bruge billederne i offentligt øjemed. Hos DKM anbefaler vi dog, at I altid gør jeres besøgende opmærksom på, at I har tænkt jer at tage billeder til den pågældende gudstjeneste/aktivitet. På denne måde har folk mulighed for at sige fra på forhånd, hvis de ikke ønsker at optræde i kirkeligt regi eller offentligt på hjemmesiden. 

 

Hvornår er et billede gratis?

Måske har du en dygtig fotograf gemt i kirkepersonalet, men hvis ikke, så er muligheden der også for at benytte dig af de gratis billeddatabaser på nettet. Så længe du sørger for at bruge dem rigtigt.

I det seneste blogindlæg har vi beskrevet tre gratis billeddatabaser
, som lader dig slippe for hovedpinen med, om det nu er helt lovligt. Jeg kan desuden anbefale Thestocks.im, der har mange flotte, æstetiske billeder. Her er udvalget mere abstrakt, men kvaliteten og motiverne er helt i top. 

Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse finder du en god fotodatabase, diverse grafikker og skabeloner til en lang række kommunikationsmidler (kræver login).

I Google er der desuden en smart funktion, som gør, at du kan anvende billeder fra søgninger gratis. Du finder den under fanen “billeder”, dernæst “Billedrettigheder”, hvor du tilvælger "med ændring" (det kan fx være spejlbilleder). I denne søgning på 'kirke' ser du hvordan.


På vores hjemmesidekurser får du altid en grundig indføring i billedrettigheder. Er du interesseret i et kursus til din kirke, så klik dig videre til fremtidige kursusdage eller kontakt salgskonsulent Niels Thomassen på tlf. 87 40 37 02 for at høre mere

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk