Tilpas layoutet på dine billeder

Tove Stausholm Kousgaard -

Tro os, når vi siger, at gode billeder i den rigtige størrelse gør en forskel på din hjemmeside. En stor forskel, faktisk. Derfor har vi samlet et par tips til, hvordan du giver dine billeder det lille ekstra, der gør, at de tager sig godt ud. Og det behøver ikke tage lang tid.

 

Beskær dine billeder (Crop)

Billeder har næsten altid godt af at blive beskåret - nogle gange meget, andre gange lidt.
Sørg for at overflødige elementer som fx for megen himmel eller græsplæne, personer, genstande og bygninger bliver skåret væk, så det, du vil vise, kommer i fokus.

Husk også, når du beskærer, at tænke formatet ind. Skal være horisontalt eller vertikalt? I de fleste billedbehandlingsprogrammer er der nogle foruddefinerede formater, eks. 3:4 eller kvadratisk, som du kan vælge. Du kan også vælge brugerdefineret og indtaste de specifikke mål, du skal bruge.

 

  • 3S-tip #1

Hvis du vil bruge flere billeder på samme side - i en flexboks, en billedrotation eller bare side om side, er det god stil at sørge for, at billederne har de samme mål.

  • 3S-tip #2

Responsiv side: Hvis det er billeder til flexboksen - dvs. de billeder, man lægger ind i de nyheder og kalenderbegivenheder, der skal vises på forsiden - er der bestemte mål, billederne skal have, hvis højde/bredde-forhold skal passe med boksen. 800 x 265px passer godt til flexboksen, hvis du vil have det hele fyldt ud.



Justér lys og kontrast (Exposure)

Mange gange giver det liv og dybde til billedet, hvis du skruer en smule op for lyset og kontrasten. Det kan gøres med automatisk justering, eller du kan manuelt skrue op og ned på de forskellige parametre.  

 

Hvilket program skal jeg bruge?
Som regel kan du bare højreklikke på dit billede og vælge Rediger, og så åbner computeren sit standard-billedprogram. Det er forskelligt, om programmerne er på engelsk eller dansk, og hvor overskuelige de er. Prøv dig lidt frem og se, hvad du synes er nemmest - og sjovest - at arbejde med.

Der findes også gode, brugervenlige (og gratis) værktøjer, som du ikke behøver at hente ned på din computer. Her anbefaler vi fx PicMonkey, som har alle de basisfunktioner, man har brug for - og mere til, hvis man har lyst til at lege lidt med effekterne. Du går bare ind på www.PicMonkey.com, vælger Edit, og uploader det billede, du gerne vil redigere. Bagefter gemmer du det på din computer igen. Og så er det klar til hjemmesiden.

Se denne video for flere billedværktøjer

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk